Tilskud med en videnkupon
DELTA's innovationskonsulenter understøtter vækst og udvikling
En videnkupon er en mulighed for at få tildelt kr. 100.000, som skal anvendes til rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning i forbindelse med, at virksomheden efterspørger viden til brug for et udviklingsprojekt på et GTS-institut eller et universitet.
Videnkuponen kan søges af SMV’er, altså virksomheder under 250 medarbejdere, som har eksisteret i mindst 1 år. Denne viden skal bidrage til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale.
Virksomhedens egen andel er kr. 150.000, hvilket kan leveres i form af timer af 600 kr./time – svarende til 250 timer.
En videnkupon kan bruges i forbindelse med en eller flere af følgende innovationsaktiviteter i virksomheden:
- Produktudvikling og kvalitetsforbedring (herunder udvikling af services)
- Forretningsudvikling, herunder nyudvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye nationale eller internationale markeder for virksomhedens produkter.
- Løsning af tekniske problemer og indførelse af nye teknologier på forkant med markedet
- Forundersøgelser (feasibility-studier) og proof of concept-projekter.
Læs mere på videnkupon.dk
Ansøgning
Generelt skal en videnkupon indeholde beskrivelse af projektet, dets formål og forventede effekt – herunder hvad videninstitutionen bidrager med, og hvilke aktiviteter virksomheden selv forventes at have. Ansøgningsprocessen er meget enkel – ca. 1,5 side (inkl. budget) i et fortrykt skema, og her er DELTA naturligvis behjælpelig med udfærdigelsen.
For yderligere information
Kontakt venligst Kai Ormstrup Jensen her

.jpg)
