Rådgivning
Undgå dyre forglemmelser
.jpg)
Få DELTA's eksperter til at kigge dig over skulderen, og undgå dyre forglemmelser under udviklingen af dit nye produkt.
DELTA yder rådgivning om miljømæssige forhold gennem hele udviklingsforløbet, lige fra idéfasen over konstruktion og test til produktion og drift.
V-modellen, vejen til et smertefrit udviklingsforløb
DELTA's rådgivning inden for pålidelighedsområdet er struktureret efter V-modellen, en produktudviklingsmodel, som giver en systematiseret tilgang til produktudvikling. Med V-modellen er det afgørende at lægge en stor indsats i de tidlige udviklingsfaser - idégenerering, kravspecifikation og design - og på et tidligt tidspunkt fastlægge alle aspekter omkring produktets brugsmiljø samt afklare, hvordan produktet og dets komponenter skal testes i de senere faser.
Kontante fordele
De kontante fordele ved at fokusere på de tidlige faser af udviklingsprojektet vil være store besparelser af både tid og penge senere i forløbet.
Kravspecifikation og miljøtestspecifikation
Manglende stillingtagen til brugsmiljøet i kravspecifikationen kan ofte medføre problemer og forsinkelser i udviklingsfasen, utilfredse kunder og distributører samt deraf følgende tab i omsætning. Få ro i sindet med DELTA's assistance til udarbejdelse af kravspecifikation og miljøtestspecifikation.
Design review
Få uvildige specialistøjne på dit nye produkt - undgå dyre fejltagelser, og kom hurtigere på markedet.
HALT - Highly Accelerated Life Testing
DELTA tilbyder rådgivning og test inden for HALT (Highly Accelerated Life Testing) og HASS (Highly Accelerated Stress Screening) af alle former for produkter, dvs. komponenter, printkort, elektroniske eller mekaniske apparater, konstruktioner osv. Sidste nye skud på stammen er HACT (Highly Accelerated Corrosion Testing).
Kurser og seminarer
Undgå de usynlige faldgruber i designfasen, og få produktet færdigt til tiden. DELTA's pålidelighedsafdeling udbyder en række kurser og seminarer, som primært er rettet mod apparatkonstruktører.

.jpg)
