Vindmøllestøj
Rådgivning, test og måling
.jpg)
Støj anses ofte for den vigtigste miljøpåvirkning ved projektering af vindmølleparker eller enkeltstående vindmøller. I de fleste lande er der støjkrav, som skal overholdes. I projekteringsforløbet er det vigtigt med pålidelige data for støjafgivelse samt nøjagtige forudsigelsesmodeller og softwareværktøjer.
Med nye forudsigelsesmodeller som Nord2000 kan vindmølleparkers design optimeres, både med hensyn til støj og genereret effekt.
Bortset fra standardiserede test, målinger og forudsigelser arbejder DELTA også med mere detaljeret rådgivning, når der opstår konkrete problemer.
Dokumentation af støjen
Dokumentation af støjbelastningen udføres oftest gennem måling af støjafgivelsen fra de enkelte møller og en efterfølgende beregning af støjbelastningen ved naboerne. Det er derfor vigtigt at sikre, at både støjmålingerne og beregningerne udføres med høj kvalitet og efter den nyeste viden og metoder.
Målemetoder
DELTA har deltaget i udviklingen af den almindeligt accepterede målemetode IEC 61400-11 og har således førstehåndsviden om de vanskeligheder, der er involveret i støjmålinger. Til målingerne bruger DELTA et dedikeret målesystem til måling af støj fra vindmøller. Det sikrer, at målinger håndteres i en simpel og effektiv proces lige fra planlægning af målingerne til rapportering af resultaterne.
Forudsigelse af støjbelastning
Nord2000-modellen forudsiger støjbelastningen fra en vindmøllepark og tager højde for terrænet mere detaljeret samt de meteorologiske parametre, der har indflydelse på spredningen af støj. Vindhastighed, vindhastighedsgradient, temperatur og temperaturgradient er de vigtigste parametre. DELTA har i samarbejde med Sinteff i Norge og Statens Provningsanstalt i Sverige udviklet Nord2000-modellen. I et nyt delvist offentligt finansieret projekt har DELTA i samarbejde med EMD International udviklet en prototype af Nord2000 til vindmøller, der skal implementeres i WindPRO.
Danske og internationale standarder
DELTA har deltaget i udviklingen af den internationale målemetode IEC 61400-11 og spiller en central rolle i den igangværende revision af standarden.
Vi ved, hvad vi taler om
DELTA har gennem mere end 40 år arbejdet med akustik, støj og vibrationer. Troværdighed er nøgleordet - og DELTA råder over flere end 30 akustikere - alle med deres unikke viden. Vi deltager aktivt i internationalt standardiseringsarbejde, og vi er akkrediterede af DANAK til målinger og beregninger inden for alle grene af akustikken
Vores kunder er:
- Virksomheder
- Bygherrer
- Myndigheder
- Privatpersoner

.jpg)
