Rådgivning om bygningsakustik
Gode lydforhold øger brugsværdi og komfort
.jpg)
Boligkøbere, virksomheder og offentlige institutioner lægger i stigende grad vægt på akustikken. Det skyldes bl.a. den fremherskende tendens med store glasarealer og sparsom møblering samt en øget brug af storrumskontorer.
Akustik skal tænkes ind fra starten
For at få tilfredsstillende lydforhold i bygninger er det først og fremmest nødvendigt at tænke lyd og akustik ind fra starten af projektet. Vores erfaring er, at forbedring af de akustiske forhold efter byggeriets færdiggørelse som regel er både dyrt og besværligt.
Hvad skal der gøres for at sikre god akustik?
DELTA er med hele vejen:
- Vurdering af lydmæssige egenskaber for konstruktioner, materialer, samlinger mv.
- Valg af de bedste lydabsorberende materialer og deres placering
- Projektgennemgang
- Akustiske målinger i bygninger under og efter anlægsfasen
Projektgennemgangen kan fx ud fra tegningsmateriale og beskrivelser afsløre kritiske konstruktioner, som ellers ville forringe lydisolationen.
40 års erfaring
DELTA har i mere end 40 år udført et meget stort antal feltmålinger af lydforhold i bygninger. DELTA har også betydelig viden om materialer fra bygningsakustiske laboratoriemålinger. Gennem dette er der opbygget omfattende erfaring med konstruktioner og samlingsdetaljer, der ofte er årsag til akustiske problemer.

.jpg)
